| |
Forsiden
Nyheder
Stutteriet
Resultater
Hingste
Hopper
Føl
Plage
Bedækninger
Salg
Solgte heste
In memorium
Farvegenetik
Galleri
Kontakt
Links
|
Lidt om mig

Mit navn er Anna, jeg er 29 år og læser veterinær medicin (dyrlæge). Jeg har været fascineret af shetlænderavlen siden jeg i december 2004 fik job som staldpige hos Kate og Leif Grambo på Stutteri Bakkegaard. Jeg er fortsat med at komme på Bakkegaarden også efter jeg kom ind på mit drømme-studie. Nu hjælper jeg til med at administrere stutteriets hjemmside. Det er altid skønt at komme på Bakkegaarden, og dejligt at hygge med alle de fantastiske ponyer.
Jeg er særlig interesseret i genetik og avl, i særdeleshed farveavl.
Jeg bor i Køge, sammen med min kæreste gennem 11 år, Steffen og vores dejlige lille datter Papaya.

Om Stutteriet
Ja stutteriet blev grundlagt i 2009 da jeg købte min dejlige smukke Zilver af Janny på stutteri Stjernen. Zilver har den meget sjældne og smukke farve, mushroom, og skal forhåbentlig blive min stamhoppe i avlen af denne spændende farve. Senere på året købte jeg Bella, et skønt lille palomino hoppeføl, af Kate fra Stutteri Bakkegaard. Hun er efter mini champion hoppen Stjernen's Mini-Blondie, og har generelt en meget spændende stamtavle, så det bliver spændende at se hvad hun udvikler sig til.
I efteråret 2009 købte jeg så Regina og Cyselle hos Liebas Stud i Holland. Regina er en smuk cream dun hoppe, der forhåbenlig vil give mig muligheden for at avle skønne føl i de forskellige dun farver
(Blue dun, golden dun og cream dun). Cyselle's farve er sædeles spændende idet hun er mushroom dun. Altså vil hun både kunne lave mushroom føl ligesom Zilver og dun føl ligesom sin mor.
Så var grunden til stutteriet lagt, og i 2010 kom de allerførste føl.
Mit fremtidige mål med stutteriet er at avle små lækre og typefaste miniature shetlændere, med gode ben og bevægelser, og i mange spændende farver.
Jeg er især interesseret i avl med de tre fortynder gener: Dun, Creme og Mushroom, gerne blandet med gener for broget.
I kan læse mere om farvegenetik og avl med farver, på siden "farvegenetik"
Indtil Steffen og jeg får vores eget sted næste år, står mine ponyer hos søde Lena på Stutteri Aspera.

|